Foredrag

Livet er dit – Grib det!

Dorthe Tronier - Foredrag

Dorthe Tronier

Det siger mine kunder:

”Et foredrag om at trodse alvorlig sygdom og få det bedste ud af livet. Vi var mange på ROCKWOOL International, der blev rusket i vores forestilling om, at vi er hårdt ramt og at det er synd for os. Dorthe giver med stor energi ansvaret for livet til en selv. Foredraget gav godt stof til eftertanke hos alle.”
Åse Damm, ROCKWOOL International

Foredrag – Livet er dit, grib det!

Med sit levende, underholdende og troværdige foredrag giver Dorthe Tronier sin historie om livets udfordringer og eksempler på hvordan vi alle kan gøre livet til vores, og måske et bedre et af slagsen.  Tilhørerne får et kærligt og til tider morsomt spark bagi, så de finder løsningen til selv at gøre en forskel. Der er tidspunkter i livet hvor vi alle må finde det positive i forandringer, som vi ikke selv er herre over, uanset om det er i vores arbejdsliv eller familieliv, men vi har selv stor indflydelse på hvordan privat- og arbejdslivet skal leves. Forandringer er også vores mulighed for at gøre noget selv og bestemme retning. Hvordan? Det får tilhørerne masser af eksempler på og de udfordres også undervejs. Med humor og et glimt i øjet kommer Dorthe med konkrete eksempler fra hverdagen og inspirerer tilhørende til også selv at gøre noget aktivt for at ændre de ting i livet, som de ikke er tilfredse med. Livsglæde skaber og spreder man omkring sig, så hvis vi vil ændre noget, må vi starte med os selv, og det behøver ikke være kedeligt.

Om Dorthe Tronier

Dorthe Tronier har en helt utrolig evne til at se positivt på livet og hendes positivisme smitter.

Som 14 årig blev hendes far ramt af en hjerneblødning, og endnu en hjerneblødning tog livet af ham fire år senere, hvor han døde i en alder af 42 år. Dorthe har fået to børn, hvor den ældste blev født med en venepumpefejl til hjertet og den yngste har fået børneleddegigt, som har spredt sig til hele kroppen. Som 39 årig fik hun selv en blodprop i hjernen, mistede førligheden i højre side, en del af sit sprog og hukommelsen blev hullet som en si. Det viste sig ved efterfølgende undersøgelser, at hun har arvet et muteret gen fra sin far, som gør, at hun har en større risiko for at udvikler blodpropper i kroppen end raske mennesker.  Efter to års hård kamp og ophold på hjerneskadecentret, så lever hun i dag med skjulte handicaps og ingen kan i dag forestille sig, at denne kvinde har været næsten hjælpeløs og stille. Her er en kvinde, hvor humor og livsglæde fylder mere end sygdom og selvmedlidenhed.

Dorthe er uddannet skuespiller og hendes CV afslører jobs som instruktørassistent, danser, sekretær, konferencechef, projektkoordinator, tourné ansvarlig, rundviser på teatre, tekstforfatter, manager, pressekonsulent, publikumsopvarmer ved TV optagelser, børnebogsforfatter, projektansvarlig, udstillingsarrangør og foredragsholder. 

Foredrag – Livet er dit, grib det!

Varighed og honorar – kontakt for pris, yderligere information og booking